Pakker

Gode råd til emballering og pakning af gods

Pakker:

  • Vælg emballering i forhold til godsets størrelse. Underfyldte kasser kan kollapse når de stables; mens overfyldte kasser kan revne.
  • Pak altid dine forsendelser i kvalitetsmateriale for at undgå skader. Du skal overveje aspekter som styrke, holdbarhed og affjedring når du vælger indpakningsmateriale.
  • Du kan med fordel vælge at pakke, dine varer i en kasse lavet af bølgepap med en foring af modstandsdygtigt og robust materiale. Ved særligt værdifulde eller skrøbelige genstande brug tykt dobbelt pap.
  • Læg et polstringsmateriale på mindst 5 cm i bunden af kassen. Tunge og særligt skrøbelige genstande kan kræve yderligere polstring i bund og sider.
  • Det er en god idé at bruge polstret materiale til at stoppe pakkens indehold fra at bevæge sig. Det er ligeledes en god idé at ligge skrøbelige varer i midten af pakken og sørger for de ikke rører ved siderne.
  • Ved pakning af særligt sart og skrøbeligt gods, audiomateriale, DVDer, flasker og lignende bør du beskytte hver enkel genstand med blødt polstret materiale, før det lægges i kassen.
  • Det er en god idé at fladt skrøbeligt materiale skilles med f.eks. karton for at undgå at materialet knækker (gælder f.eks. pakning af vinyl plader).
  • Udfyld overskydende plads med fyldstof og læg evt. et lag polstringsmateriale øverst.
  • Flydende væsker, fedtede eller stærkt lugtende stoffer bør forsegles yderligere da de kan forårsage skader på omkringliggende genstande. Flydende væsker kan f.eks. forsegles i plastikposer af god kvalitet, mens fedtede og lugtende stoffer kan indpakkes i fedtsikkert papir.
  • Pulver og korn bør grundigt forsegles og pakkes i stærke plastikposer. En modstandsdygtig fiberpapkasse kan evt. benyttes.
  • Når du pakker skarpe genstande som knive og sakse er det vigtigt at du sikre dig at alle spidser og kanter er beskyttet. Tykt karton er ideelt til dette. Fastgør alt beskyttende materiale sikkert således at det ikke ved uheld kan falde af eller fjernes.
  • Når det er muligt kan du med fordel vælge at forsegle din kasse med stropper eller remme når du lukker kassen. Hvis dette ikke er muligt er gaffa- eller anden stærk tape et godt alternativ.
  • Brug ”arrow-up” label hvis der er tale om skrøbeligt gods, ikke fast materiale eller andre varer der ikke må vendes rundt.
  • Brug ”do not double stack” label når dine pakker indeholder skrøbeligt gods der ikke må stables under andre kasser.
  • Undgå at pakke gods i cylinderformet emballage. Hvis en normal kasse ikke kan bruges, er det en god idé at pakke dit gods i trekantede rør, da disse har sværere ved at bevæge sig under transport.
  • Skal du sende gods retur, skal du huske at genpakke godset. Hvis kassen godset kom i er af dårlig kvalitet eller beskadiget bør du overveje at finde en ny kasse. Gaver eller lignende der er solgt i flotte æsker eller gavepapir bør ligeledes ompakkes, da sådan indpakning sjældent er beregnet til transport.
  • Skriv modtagers adresse og mærk din forsendelse med kendemærker som gør det let at identificere dine varer.
  • Når du genbruger en kasse bør du fjerne alle gamle kendetegn som labels og klistermærker for at undgå personalet der håndtere dit gods, i en evt. transit, misforstår instruktioner eller sender varerne forket. Du bør desuden altid sikre dig at kassen stadig er i god stand før den genbruges, ellers bør den udskiftes. Tjek f.eks. at alle flapper er intakte. En brugt kasse kan miste 30-60 % af dens styrke uden det kan ses!
  • Lange genstande kræver specielt emballage, så de ikke bøjer under transport. Brug f.eks. forstærkede rør eller træunderstøtning til at beskytte godset. En god måde at checke holdbarheden af godset er at løfte det op på midten og se hvor meget det bøjer. Forstærk godset hvis det bøjer meget. 

Vær opmærksom på:

  •  At din pakke skal kunne åbnes i forbindelse med told – eller anden kontrolinspektion.
  • Labels som ”Handle with care” og ”Fragile” kun skal bruges som information og ikke må erstatte ordentlig indpakning.
  • At brug af cellofan, normal tape, reb og lignende sjældent er nok når du skal forsegle dine varer.

Bemærk venligst at overstående kun skal betragtes som vejledning og at Modul Transport A/S ikke kan drages til ansvar for gods der måtte være beskadiget efter at denne vejledning er blevet fulgt.

Cookies

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Back to top